Rester i butterdej

butterdejsrulle

Butterdej er generelt en god måde at få brugt sine madrester på. Den her fremgangsmåde fungerer glimrende til alle former for gryderetter og kødsovs.

Det skal du bruge

  • en rest gryderet eller kødsovs
  • færdiglavet butterdej
  • hakket grønkål

Sådan gør du

Bland den kolde gryderet op med hakket grønkål eller andre former for grønsager, som fx revet gulerod eller frysegrønsager. Hvis du har ris, pasta eller kartofler til overs, så kommer du også det også med i blandingen.

Pak blandingen ind i butterdej og pensl rullen med et æg, mælk, creme fraiche eller hvad du nu lige har ved hånden.

Sæt butterdejsstangen i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter eller indtil den er gylden. Server din butterdejsstang med en salat eller kogte grøntsager.

Har du en god idé til hvad man ellers kan gøre med sine madrester? Så lad mig høre om det i kommentarfeltet.