Mælkebøttesalat med ristet rugbrød

Mælkebøttesalat

De første spæde mælkebøttespirer egner sig rigtigt godt til salat. Og så er de gratis, sunde og nemme at genkende.

Det skal du bruge til 4 personer

  • 2 håndfulde mælkebøtter (tilføj lidt salatblade eller kål, hvis du ikke kan finde nok mælkebøtter)
  • 3 persillerødder
  • 3 skiver rugbrød
  • 2 skalotteløg
  • ca. 8 stk. soltørrede tomater – udblødte eller i olie
  • dijonsennep med honning (eller dijon og honning)
  • rapsolie
  • hvidvinseddike

Sådan gør du

Skær rugbrødet i tern og rist det på en pande i smør indtil det er sprødt. Tag ternene af varmen og lad dem køle ned.

Skyl og rens mælkebøtterne grundigt. Hak evt. de største blade i lidt mindre stykker, og brug ellers bladene hele. Skræl og riv persillerødderne på et rivejern. Hak skalotteløgene fint. Skær de soltørrede tomater i strimler.

Rør en god teskefuld dijonsennep ud i et glas med 1/2 dl. olie og 1/2 dl. hvidvinseddike. Smag til med salt og peber.

Hæld dressingen hen over salaten og drys det ristede rugbrød over til sidst.

 

One thought on “Mælkebøttesalat med ristet rugbrød

  1. Pingback: Bagt kartoffelmos med kippers - Svin og urter

Comments are closed.