Et casestudie i brug af rester

brug-resterneDet kan være svært at se muligheder i rester, som allerede har været på bordet. Men det kan sagtens lade sig gøre at omdanne sine madrester til et nyt måltid, der er mindst lige så lækkert som første gang det var på bordet.

Lad os tage et kig ind i mit køleskab en helt almindelig hverdag.

Jeg bor sammen med 5 andre, og vi skiftes til at lave mad. Nogle af dem jeg bor sammen med har svært ved at huske at kigge ind i køleskabet inden de køber ind. Og de får heller ikke brugt gårsdagens madrester, når de laver mad. Det betyder, at der nogle gange både ophober sig aftensmadrester fra flere dage, og at der ofte er en del ting, der trænger til at blive brugt.

På en helt almindelig torsdag i sidste uge var der i grøntsagsskuffen tre forskellige poser med gulerødder, to forskellige poser med kartofler, en halv pose rødbeder, to forskellige net med løg, et halvt hvidkålshoved, 2 porrer og frisk chili.

Af tilberedte madvarer var der en portion kogt pasta, en grøn salat, en rest peberfrugtsalsa og haidai fra dagen før. Der var en portion kogt ris fra to dage før. Derudover var der en rest tomattapenade, 3 forskellige pakker smør, der alle er åbnet for, og 5 liter mælk, hvor to af dem er åbnet for. Og i brødskuffen var der 3 forskellige slags tørt, lyst brød.

Hvad gør man så, hvis man skal have det hele brugt, og det også helst skal smage nogenlunde? Man prøver, om man kan se nogle sammenhænge i de rester man har. Hvad smager godt sammen, og hvad kan det blive til samlet? Du må bare øve dig og prøve dig lidt frem.

Når du har rester, som helst skal spises i dag, så prøv at sigte efter at lave mængder, der bliver spist op. Ellers er du jo sådan set lige vidt.

Rissalat og alt-i-et-fad

Jeg startede med at hælde risene ned i salaten sammen med 2 revne gulerødder og lidt mere oliedressing. Så var salaten klar.

Da jeg havde riiiigeligt smør og mælk til min rådighed lavede jeg en opbagt sovs med gorgonzola: Jeg blandede den kogte pasta, salsa, haidai og tapenade sammen med 3 gulerødder i skiver, lidt snittet hvidkål, svitsede porrer og en frisk chili i et ovnfast fad og hældte  gorgonzolasovsen hen over. Til sidst fordelte jeg brødkrummer, som jeg lavede af det tørre brød i en foodprocessor. Pastaen og grøntsagerne bagte jeg i ovnen ved 200 grader i 45 minutter. Se opskriften Bagt pasta med gorgonzolasovs.

Jeg kunne også sagtens have hældt en tomatsovs eller flåede tomater og revet ost hen over. Gratinering af madrester fungerer ofte ret fint, synes jeg.

Af de ikke tilberedte grøntsager var rødbederne de mest sørgelige, så dem besluttede jeg mig for at glasere: Kog de skrællede rødbeder ved medium varme i ca. 45 miutter. Hæld vandet fra, smid en klat smør og tørret timian i gryden. Ryst gryden og lad den stå med låget på i nogle minutter inden du serverer.

Jeg serverede den bagte pasta, rissalaten og de glaserede rødbeder med kogte kålpølser og sennep. Resterne blev spist op, og alle var glade.

Almindelige rester og forslag til anvendelse

Læs også